søndag den 26. august 2012

De ti mest besværlige medarbejdertyper

Her på bloggen har jeg ofte hængt lederne til tørre, så derfor skal det nu handle om ledernes besværlige medarbejdere. Intet andet ville være rimeligt.

I princippet findes der ligeså mange medarbejdertyper, som der findes medarbejdere, men efter mange års samarbejde med mennesker på og udenfor arbejdspladsen mener jeg at kunne identificere ti besværlige grundtyper. Nogle af typerne er beslægtede, men da de enkelte typers drivers er forskellige, er de alligevel ikke ens. De ti typer kræver som regel lidt ekstra af deres omgivelser for at samarbejdet kan glide - men de ved det ikke selv.


Det er kun os, der ved det.

Måske bliver du en smule klogere på dig selv og dine kolleger ved at læse dette blogindlæg, måske bliver du irriteret eller måske føler du dig bare underholdt et øjeblik.   

De ti besværlige typer


1) den selvretfærdige
Den selvretfærdige type mener som udgangspunkt, at han har et uovertruffent moralsk kodeks - men at det samme ikke gælder for omgivelserne. Han er fuldstændig ubøjelig på sine moralske antagelser og han gør alt, hvad han kan, for at proppe disse antagelser ned i halsen på hans kolleger og samarbejdspartnere. Han bliver nemt anfægtet (fornærmet) - særligt når omverdenen ikke lever op til hans høje moralske standarder. Den selvretfærdige mener, at de fleste nok er ude på at omgås reglerne og etiketten, og i den forbindelse opfatter han sig selv som David i kamp med Goliath. Omgivelserne opfatter til gengæld ham som en tudekiks, en stivstikker og en pseudomartyr.

2) smart ass
Smart ass er i sit eget univers næsten for cool til denne verden. Han er rap i replikken, men siger ikke nødvendigvis noget meningsfuldt, han er velklædt, men ikke nødvendigvis klædt på til lejligheden, og han elsker at male med den brede pensel, men kan ikke rigtigt få noget gjort. Hans omgivelser irriterer ham ofte, fordi de ikke er så sofistikerede som ham, ikke har så god stil som ham og ikke forstår the big picture. Omgivelserne kræver i stedet ansvar, dokumentation og resultater - og ingen af delene er smart ass leveringsdygtig i. Til gengæld mener han, at hans blotte tilstedeværelse kaster lys over den grå og triste masse. Omgivelserne opfatter snarere smart ass'en som selvoptaget, glat og helt uden værdi.

3) den støvede
Den støvede har stået i et hjørne i virksomheden i mange, mange år uden at blive støvet af. Han er passiv, træg og uinspirerende. Han ytrer sig kun, hvis han bliver spurgt direkte og i givet fald er det med et hav af forbehold og meninger, som også kunne være nogle andre, hvis andre betingelser var til stede. Han har ikke ansvar for noget, mindst af alt sig selv, og ønsker dybest set ikke at udtale sig alt for endeligt om noget. Han hæger om sine rutiner og vil til enhver tid protestere, hvis toiletterne skal flyttes. Omgivelserne opfatter den støvede som en klods om benet, som et nødvendigt onde og som en farbror, det er svært at placere ved familiesammenkomsterne.

4) den talende papegøje
Den talende papegøje plaprer. Om stor og småt, dette og hint. Støjpauser tolereres ikke, da den talende papegøje oplever et stort ubehag, grænsende til livsangst, ved pauser, som han derfor ihærdigt og uophørligt fylder ud med sin knævren. Der er ikke rigtigt noget plot i ordstrømmen, og det lader heller ikke til, at der er nogen pointe, mening eller mål. Til gengæld holder den talende papegøje modstanderen i skak med alle sine ord, ligesom ordene udsætter det tidspunkt, hvor ordene må stoppe og handlingen begynde. Af omgivelsernen opfattes den talende papegøje som en tidsrøver, en charlatan og som en dybt overfladisk og useriøs samtalepartner.

5) mor
Mor tager ansvar for os alle, da vi ikke kan selv. Mor sørger for ritualerne og reglerne på arbejdspladsen. Mor laver regler for våde paraplyer, toiletter og kaffemaskine. Mor er altid i festudvalget og mor opfordrer til en god tone, ordentlige omgangsformer og høflige e-mail hilsner. Mor bliver til gengæld overordentlig skuffet, hvis der er nogen, som bryder morreglerne og dermed udviser manglende respekt for fællesskabets interesser. Af omgivelserne bliver mor ofte opfattet som omklamrende, tidskrævende og engageret på den forkerte måde. 

6) master of the universe
Master of the universe har megalomaniske forestillinger om sin egen person. Han er nok noget af det største, der endnu er skabt. Der er ikke nogle andre eller noget andet, der betyder så meget som han. Hvis ikke det var for ham, brød det hele sammen. Det enorme ansvar for verdens beståen, som han har taget på sig, giver ham naturligvis nogle friheder. Han tager, hvad han vil have, og lader resten ligge. The master of the universe ser sig ikke tilbage, han er altid på vej mod nye erobringer, der skal gøres, nye slag, der skal udkæmpes, nye territorier, der skal vindes. Af omgivelserne opfattes han som en ond satan, en sort naturkatastrofe og en ubarmhjertig kyniker.

 
7) pleaseren
Pleaseren nikker og smiler og er ved første øjekast det mest imødekommende og varme væsen, man nogensinde har mødt. Pleaseren lytter til det, de andre siger og mener, og gentager herefter det, som han vurderer, er det budskab, som der er størst opbakning til. Han mener aldrig noget selv, men læner sig altid op af den stærkeste i forsamlingen, for det meste chefen eller den uformelle leder af gruppen. Når pleaseren går ud af et lokale, sker det som regel baglæns og selv om der ikke bukkes og nejes, kan man se det for sig. Omgivelserne opfatter pleaseren som en eftersnakker, en lefler og en helt igennem slimet orm.

8) den egenrådige
Den egenrådige mener selv, at han går imod strømmen og er alt andet end middelmådig. Han tør godt, som noget nær den eneste i teamet, mener han, anvise nye veje og nye metoder - eller bare sine egne metoder. Han er uforudsigelig, kontrær og lunefuld, men i hans egen optik er han med stor sandsynlighed Robin Hoods eller James Deans' direkte efterkommer. Han overholder af princip ikke de fælles spilleregler og alt, hvad der opfattes som almindeligt, normalt eller best practice nærer han kun foragt for. Den egenrådige bliver af omgivelserne opfattet som ekstremt uforudsigelig, som irriterende og trættende og som en stædig nar.
 

9) den perfekte
Den perfekte type har høje, arbejdsmæssige standarder og krav til sig selv - og desværre også ofte til sine omgivelser. Hvis man skal gennemgå et projektoplæg eller en business case med den perfekte, vil han være mere optaget af at studere og korrekse tegnsætningen i materialet end i det overordnede budskab. Han bruger oceaner af tid på at dyrke irrelevante detaljer, blot fordi de er der. Den perfekte laver, paradoksalt nok, ligeså mange fejl som andre - fejlene gør blot mere ondt på den perfekte end på de andre. Omgivelserne vil ofte beskrive den perfekte som en pernittengryn, en detaljerytter og en emsig dødbider.

10) den arrogante
Den arrogante er så klog, at det halve kunne være nok. Den arrogante har altid travlt med at belære sine omgivelser om, hvad der gælder og hvad der ikke gælder. Den arrogante er højt hævet over masserne (medmindre der er et antropologisk studie undervejs blandt selvsamme masser) og føler sig ikke for god til at korrigere andres forkerte viden, forkerte sprogbrug eller forkerte konklusioner. Den arrogante er, i sine egne øjne, et unikum og resten af verden er for underlegne. Blandt omgivelserne bliver den arrogante opfattet som en hoven fidus, en Erasmus Montanus og en person, man generelt bør undgå.

De fleste af os deler formentlig adfærdstræk med i al fald et par af de besværlige medarbejdertyper, og jeg kan nok heller ikke selv sige mig fri for at være nært beslægtet med nogle enkelte.

Mine kolleger ville uden tvivl kunne udpege et par stykker til - men det ved jeg heldigvis ikke noget om!

/MD